Gnocchi med spinat

4 pers.

Ingredienser

500 g færdigkøbt gnocchi
1 bakke babyspinat, godt skyllet
1 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg, knust og finthakket
1 dåse hakkede tomater
et nip sukker
lidt friske oreganoblade
70 g flødeost naturel
salt, friskkværnet peber
frisk, revet parmesanost

Fremgangsmåde

Varm olien op og sauter hvidløg til de bliver bløde, men uden at de tager farve, under konstant omrøring. Hæld tomater ved og krydr med salt, friskkværnet peber, oregano og et lille nip sukker. Skru ned og lad det simre i ca. 10 minutter. Rør flødeosten i.
Kog gnocchi efter anvisning på emballagen. Kom spinatbladene ved i det sidste minut. Hæld vandet fra gnocchi og spinat, kom gnocci og spinat i tomatsaucen.
Kom parmesan på en bageplade med bagepapir i små runde klatter. Bag ved 200 grader i 4-5 minutter, til osten er smeltet. Tag dem ud og lad dem afkøle. Server dem ovenpå gnocchi’erne.