
4 pers.
Ingredienser
600 g svinekæber
Marinade:
1 løg
2 hele nelliker
6 hele peberkorn
1 pilsner
1 tsk. salt
friskkværnet peber
Braisering:
1 spsk. olie
4-6 svesker
2 strimler fintskrællet appelsinskal
marinade, sigtet
1 spsk. æbleeddike
Fremgangsmåde
Fjern den brede sene på kæberne. Bland marinaden og hæld den over kødet. Dæk det til og stil det koldt i 12-18 timer. Tag kæberne op af marinaden og dup dem tørre. Sigt marinaden og gem den.
Tag evt. sten ud af sveskerne og skær appelsinskallen i tynde, tværgående strimler.
Brun kødet i en sauterpande i olie. Hæld den sigtede marinade ved og bring det i kog. Skær sveskerne i strimler og tilsæt dem sammen med appelsinskal og æbleeddike. Sæt panden i ovnen ved 180 grader i ½ time med låg. Tag låget af og giv dem yderligere 45-60 minutter, til de er helt møre. Hæld jævnligt skyen over kødet. Hvis væsken dampes for meget ind, så tilsæt lidt vand. Smag skyen til med salt og friskkværnet peber.