Lækker chokolade konfekt til dessert

6-8 pers

Ingredienser

200 g mørk chokolade 70%
100 g blød nougat
½ dl espresso kaffe, varm
1 spsk. amaretto (mandellikør)
100 g rå marcipan af god kvalitet

Desuden:
mandler, ristede
hele kaffebønner, finthakket

Fremgangsmåde

Skær chokolade og blød nougat i små stykker, smelt det i kaffen. Rør amaretto i. Skær marcipan i tern og bland det i chokolademassen.
Kom film eller en opklippet frysepose i en lille form på ca. 10 x 20 cm. Hæld chokolademassen i, dæk formen til og stil den i køleskab. Når den skal serveres, pyntes den med ristede mandler og finthakkede kaffebønner. Skær den i skiver og server den kold.