Frittata med løg, spinat og ost

4 pers.

Ingredienser

1 tsk. olivenolie
3 løg i tynde skiver
2 fed presset hvidløg
100 g friske spinatblade, grofthakket
4 letpiskede æg
60 g cheddar, revet
60 g ricottaost
1 spsk. fintrevet, frisk parmesanost
1 spsk. frisk basilikum, hakket
1 spsk. frisk salvie, hakket

Fremgangsmåde

Opvarm olien i en gryde og kom løg og hvidløg i. Lad det simre under låg i 20 minutter, mens der røres af og til, eller til løget er meget blødt. Tilsæt spinat og rør til den falder sammen. Bland løgblandingen med æggene, ostene og urterne i en skål. Bland det hele godt. Hæld æggeblandingen over i en opvarmet, olieret pande som kan tåle at komme i ovnen og lad den stege ved svag varme i ca. 10 minutter eller til midten begynder at blive fast.
Sæt panden under grill til frittataen er fast og overfladen let gylden.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik