Snak om Dine Drømme og Gør Dem Til Virkelighed

Vi er gode til mange ting her  i Danmark, men der er så sandelig også ting, vi kunne være bedre til. Efter at have brugt meget tid i forskellige lande rundt omkring i verden, har jeg formået at få et andet perspektiv på hvordan vi danskere opfører os, og det har åbnet mine øjne for ting, som vi kunne blive bedre til. Det område jeg tror har det største vækstpotentiale i Danmark er drømme. Alle har drømme, og selvfølgeligt har vi det. Men vi danskere er ufatteligt dårlige til at snakke om vores drømme.

Det er vel at mærke alle typer drømme jeg snakker om her. Både de ting, du går og dagdrømmer om til hver dag, de ting du drømmer om at gøre ved dit liv, og de drømme du har om natten. Der er en grund til, at alle disse ting bliver beskrevet med samme ord, selvom de er ret forskellige. Det hele handler nemlig om hvordan verden kunne se ud, og hvordan det adskiller sig fra den verden vi lever i. Der er også et andet ord, der passer til den beskrivelse, og det er ordet ”brok”.

Brok er desværre den måde, de fleste danskere vælger at snakke om denne forskel på virkelighed og fantasi. Hvis du lytter til en tilfældig samtale imellem to danskere, så kan du være sikker på, at der på et eller andet tidspunkt i samtalen vil være en der brokker sig over noget. Måske brokker de sig over, hvor ringe politikerne er. Eller hvor dårligt vejret har været de sidste på dage. Måske brokker de sig over, at bilen har brug for et forrude skift.

Så hvad er det, der adskiller drømme fra brok? Det er dels energien, og dels det konstruktive element. Brok er en negativ følelse omkring hvordan verden hænger sammen, i forhold til det vi ville ønske. Drømme er derimod en positiv følelse omkring hvordan verden kunne hænge sammen, hvis vi gik efter det, vi ønskede. Der er altså en drivkraft bag drømme, en lyst og energi til at lave om på tingene. Med brok kommer man ingen vegne: der peger man bare på det, man ikke kan lide, og føler sig sur over det. Det er drømme der forandrer verden.

Så begynd at drømme. Drøm om at stille op i politik og revolutionere den måde tingene bliver gjort på. Drøm om at rejse sydpå, hvor vejret er godt hele tiden. Drøm om en bil der har fået skiftet forruden, og igen er sikker at køre i. Når du går og drømmer om disse ting, så vil du fyldes med energi. Det er dejlige tanker, og den slags inspirerer os til at tage handling. Pludseligt kan du mærke det overskud der skal til, for at engagere dig i politik. Pludseligt virker det ikke længere overskueligt at arrangere en tur til sydens sol og varme. Pludseligt siger det sig selv, at bilens forrude skal skiftes i dag og ikke i morgen.