![](https://divxit.dk/images/waldorfsalat.jpg)
Ingredienser
- 200 g mayonnaise
- 4 spsk. flødeskum (skum fra ½ ¼ l piskefløde, brug evt. flødeskum fra dåse)
- 10 halve valnøddekerner
- 75 g druer
- 2 syrlige æbler
- 1 knivsp. salt
- citronsaft
Fremgangsmåde
Mayonnaisen smages til med salt og citronsaft og røres sammen med flødeskummet. Æblerne skrælles og skæres i små stykker. Druerne skæres i halve, og stenene tages ud. Nogle valnøddekerner og druer tages fra til pynt. Resten blandes i mayonnaiseblandingen og hældes i en serveringsskål.
I den oprindelige Waldorfsalat indgår også blegselleri.