
6-8 pers.
Ingredienser
1 kg. cox orange æbler
1 dl sukker
1 dl vand
lidt citronsaft
lidt revet citronskal
4 æg
8 spsk. sukker
100 g mandler
flødeskum eller creme fraiche
Fremgangsmåde
Vask og skræl æblerne, skær æblerne i både. Kom dem i en gryde med vand og sukker og kog til de begynder at blive som mos. Smag til med citronsaft og -skal. Bred mosen ud i et smurt fad. Rør æggeblommer og sukker hvidt. Tilsæt de malede mandler. Pisk æggehviderne meget stive og vend dem i æggeblandingen. Bred ægge-mandelblandingen ud over æblerne. Bag kagen ved 175 grader i 25 minutter til æggemassen er stivnet og fint gylden. Server nybagt med iskoldt creme fraiche eller flødeskum.