Lun salat med tigerrejer

4 pers.

Ingredienser

20 pillede tigerrejer
10 mini courgetter
6 spsk. sesamolie
revet skal og saft af 2 limefrugter
1 stor spsk. friskrevet ingefær
1 lille håndfuld blandet frisk koriander og mynte
1-2 finthakkede, røde chilier
2 spsk. soya

Fremgangsmåde

Fjern den sorte tarmstreng i rejerne. Varm en pande eller en wok godt op, imens skæres courgetterne i tynde diagonale skiver. Kom dem i en skål og sæt resten af ingredienserne klar.
Hæld olie i panden og steg rejerne, limeskal og ingefær i ca. 2 minutter til rejerne er let gyldne. Sluk for varmen og lad rejerne afkøle i ½ minut før courgetteskiverne tilsættes sammen med limesaft, krydderurter og chili efter behag.
Vend salaten godt rundt og smag til med soya. Anret på et fad og nyd den straks.