Lækker julekage med tørret frugt og marcipan

1 kage

Ingredienser

3 æg
150 g rørsukker
350 g blandede nøddekerner, grofthakket
150 g tørrede dadler, grofthakket
150 g tørrede figner, grofthakket
150 g rå marcipan af god kvalitet, skåret i tern
50 g sukat, hakket
50 g pomeransskal, hakket
50 g røde cocktailbær
100 g mel
1 tsk. bagepulver
et lille nip Maldon salt

Fremgangsmåde

Smør en brødform der kan indeholde 1 liter, beklæd den derefter med bagepapir. Bland nøddekerner, dadler, figner, marcipan, sukat, pomeransskal og cocktailbær sammen. Tilsæt mel blandet med bagepulver, salt og sukker. Vend det hele godt sammen. Rør et æg i ad gangen og hæld dejen i formen. Glat overfladen til den er pæn og bag ved 175 grader i ca. 1½ time. Tjek om kagen er gennembagt ved at stikke en tandstikker i, den skal komme op ren.
Den kan holde sig længe og kan skæres i tynde skiver.