Vi lever i dag i nogle tider, hvor det at være jæger kan være noget så udskældt. Det skyldes typisk en eller anden form for misforståelse af, hvad det er jægere laver, kombineret med en selvudnævnt ”ultimativ moral”, som man ønsker at alle andre skal underkaste sig.
Lad os starte med det moralske. Mennesker har i titusindvis af år levet af at spise kød. Kød er noget, vi i alt den tid har fanget, ved at tage på jagt. Det er altså noget af det mest naturlige vi kan gå ud at gøre. Dem der har noget imod menneskelige jægere lyder sjovt nok ikke til at have nogen problemer med, at dyr jæger hinanden. Nej, når det kommer til rovdyr der jagter andre dyr, så er det tværtimod naturen der er ”i balance”, og vi skal endeligt ikke gribe ind. Det virker underligt for mig, at disse naturelskere ikke opfatter, at de også selv er en del af naturen. At det mest unaturlige vi kan gøre er, at glemme vores rødder, og så blive fornærmede over at mennesker går på jagt.
Det næste vi skal snakke om er, hvad det egentligt er jægere laver. I Danmark har vi rigtigt skrappe regler om hvor man må jage, hvornår det er tilladt, og hvor meget man må fange. Når jeg samler mit haglgevær op og går på jagt, så er det altså indenfor nogle godkendte rammer. Jeg har ingen planer om, at skyde så mange dyr som muligt. Jeg er slet ikke så morderisk. Når jeg tager på jagt, så er det for at fange noget mad. Selvfølgeligt nyder jeg det da også: men helt ærligt, hvem ville ikke det? Jeg kommer ud, og bliver ét med elementerne. Jeg kommer tættere på naturen, end alle dem der naivt forsøger at ”beskytte” den ved at skælde ud på jægerne. Jeg ser hvordan alting hænger sammen, og jeg nyder den gode luft. Samtidig er alle de mest behagelige ting i vores liv noget, der kan spores tilbage til vores basale behov og instinkter. Det føles godt at være på jagt, fordi det er lige præcis det, vores hjerner og sanser er optimeret til. Alle de års evolution har gjort os til gode jægere, og det er en fantastisk følelse at drage nytte af alle disse særligt udviklede mentale netværk og håndteringer af sanseindtryk.
Der er også jægere, der specifikt arbejder på at beskytte truede dyrearter, ved at holde bestanden på andre arter nede. Hvis disse jægere ikke tog et gevær i hånden, og drog ud i skoven, så ville vi miste rigtigt mange af vores dyr. Hver gang de skyder ét rovdyr, så redder de måske 10 af de dyr, som rovdyrene spiser. Hvordan kan en dyreelsker være imod det?