4 pers.
Ingredienser
2 skalotteløg, finthakket
2 squash i grove stykker
150 g ærter
1 stor bagekartoffel i grove stykker
olie
6 dl grøntsagsbouillon
2 dl mælk
frisk timian
havsalt, friskkværnet peber
1 stor bdt. purløg, fintsnittet
Fremgangsmåde
Varm lidt olie op i en gryde og sauter løg og kartoffel i ca. 5 minutter, under omrøring, det skal ikke tage farve.
Hæld bouillon ved, bring det i kog og lad det simre i ca. 15 minutter, til kartoflen er mør. Kom squash og ærter ved og kog i endnu ca. 5 minutter, til squash er mør.
Blend suppen sammen med mælk, salt og friskkværnet peber, til en glat masse. Smag den til. Stil den i køleskab og lad den blive helt kold.
Fordel i portionsskåle og pynt med krydderurterne.