Rødkål med pærer og rødbeder

4 pers.

Ingredienser

2 løg, hakket
1 aromatisk pære, gerne Conference, i små tern
1 rødbede, skrællet og grofthakket
1 kg. rødkål
2 dl sherry
2 spsk. æbleeddike
2 tsk. frisk timianblade
2 laurbærblade
5 hele nelliker
40 g smør
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Snit rødkålen fint. Læg rødkålen lagvis i en gryde sammen med pærer, løg og rødbede. Hæld sherry og æbleeddike over. Pak krydderierne i en lille kaffepose eller en pose lavet af gaze. Fordel små klatter af smørret ovenpå, dæk med stanniol og lad rødkålen bage mør i ovnen ved 150 grader i ca. 3 timer. Tag den ud, fisk krydderposen op, rør rundt og smag til med salt og friskkværnet peber. Kan spises lun og kold.