Tærte med frugt og gele

4 pers.

Ingredienser

Dej:
150 g mel
125 g smør
1 spsk. flormelis
1 æggeblomme

Fyld:
125 g marcipan
8 skiver ananas fra dåse
150-200 g jordbær

Gele:
1½ dl ananassaft
½ dl lys hedvin
3 blad husblas

Fremgangsmåde

Dej:
Hak smørret i melet til dejen. Tilsæt flormelis og æggeblomme og ælt dejen sammen. Udrul dejen eller tryk den jævnt ud i en tærteform, gerne med løs bund. Prik dejen godt med en gaffel og stil den i fryseren i 15 minutter. Forbag tærten på nederste rille ved 200 graderi 20 minutter. Vend den forsigtigt ud når de er afkølet lidt.
Rul marcipanen ud og læg den i bunden af den bagte tærte. Skyl jordbærrene g nip dem, halver dem. Læg frugten i mønster på marcipanen.
Gele:
Udblød husblasen i koldt vand. Varm lidt af ananassaften. Tryk vandet af husblasen og smelt den i vinen. Stil geleen køligt, til den begynder at stivne. Hæld geleen over tærten når den er lige ved at stivne.