Boller med fyld af hyben

16 stk.

Ingredienser

3 dl kærnemælk
50 g gær
50 g sukker
1/4 tsk. salt
½ dl olivenolie
1 æg
200 g durummel
425 g italiensk hvedemel
1 glas marmelade af vilde hyben
1 æg til pensling
lidt durummel til drys

Fremgangsmåde

Lun kærnemælken til den er fingervarm. Hæld kærnemælken i en skål og rør gæren ud. Tilsæt sukker, salt, olie og æg. Rør durummelet i og ælt herefter den italienske hvedemel i lidt ad gangen. Ælt til dejen er smidig og netop slipper fingrene. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.
Slå dejen ned og rul den ud til en rektangel på ca. 50 x 40 cm. Skær den ud i 16 lige store firkanter. Læg 1 stor tsk. hybenmarmelade på hvert dejstykke og pak dejen godt om fyldet.
Drys en bageplade med lidt durummel og sæt bollerne herpå med sammenføjningen nedad. Lad dem hæve tildækket i 30 minutter.
Pensl bollerne med sammenpisket æg, drys med lidt durummel og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 15 minutter til de er gyldne og sprøde.

Det kan bruges alle mulige andre former for marmelade.