Ingredienser
- 2,5 (4) dl vand
- 1,5 (2,5) dl løse ris
- salt
Fremgangsmåde
Vandet tilsat salt bringes i kog. Hvor meget salt, der skal bruges, er en smagssag, men 1/2 tsk. er et godt udgangspunkt. Risene kommes i og koger under låg ved svag varme i 12 min. Rør igennem efter ca. 1-2 minutter. Derefter slukkes for blusset, og risene står 12 min. på pladen. Løsnes med en gaffel og er så klar til servering.
Hvis man tilsætter ½-1 tsk. gurkemeje får risen en fantastisk flot gul farve som især står sig godt til de rødlige retter som koteletfad eller aftensolgryde.