Grillet laks med krydderurter

5-6 pers.

Ingredienser

1 hel laks
salt, friskkværnet peber
1 håndfuld fennikelfrø
1 bdt persille
1 bdt. rosmarin
1 bdt. basilikum
1 bdt dild
6 forårsløg
2 citroner

2 kg. nye kartofler
salt, friskkværnet peber
olivenolie
frisk rosmarin
1 helt hvidløg

Fremgangsmåde

Krydr laksen med salt, friskkværnet peber og fennikelfrø indeni og udenpå. Hak krydderurter og forårsløg groft og fyld fisken ud med blandingen. Bred en avis ud og læg krydderurter på den. Læg fisken ovenpå krydderurterne og fordel resten af krydderurterne ovenpå fisken. Skær citroner i skiver og fordel skiver nedenunder, indeni og ovenpå fisken. Pak fisken stramt ind i avisen og bind pakken sammen med snor. Pakken skal være våd, når den lægges på grillen, så avisen ikke brænder med det samme.

Kog kartoflerne bløde i letsaltet vand. Bred 2 lag stanniol ud og hæld kartoflerne ud på stanniolen. Krydr kartoflerne med salt, friskkværnet peber og hæld lidt olivenolie over. Drys tilsidst med rosmarin og hele hvidløgsfed. Bland det hele godt og pak stanniolen sammen om kartoflerne. Kartoflerne skal have 40 minutter i en 200 grader varm ovn eller 30-40 minutter på en grill.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik