Ingredienser
500 g mel
150 g margarine
70 g gær
2 dl lunken mælk
2 æg
4 spsk. sukker
½ tsk. kardemomme
½ tsk. salt
Vaniliecreme:
1 æg
1 spsk. sukker
1 spsk. maizenamel
1 spsk. mel
3 dl mælk
vaniliesukker eller korn af 1 stang vanilie
50 g rosiner
Remonce:
100 g margarine
150 g sukker
mandelessens
1-2 spsk. mørk sirup
Fremgangsmåde
Smuldr fedtstoffet og melet i en skål. Rør gæren ud i det lunkne mælk og tilsæt den sammen med de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Stil den til hævning ca. 15 minutter. Del den i 2 dele.
Rul den ene del ud og læg den på bagepapir i bunden af en lille bradepande. Smør halvdelen af remoncen på, derover cremen og rosinerne. Rul den anden halvdel ud til en firkant, smør den anden halvdel af remoncen på og rul den sammen som en roulade. Skær den i 15 stykker som til snegle og læg dem på cremen. Efterhæv i 15 minutter.
Pensl med æggehvide pisket med lidt vand og salt. Bag kagen i ca. 20 minutter ved 180-200 grader. Pynt med glasur når den er afkølet.