Creme Brulee

6-8 pers.

Ingredienser

6 dl piskefløde
1 vaniliestang
8 æggeblommer
3 spsk. sukker
ca. 6 spsk. rørsukker

Fremgangsmåde

Sæt et dybt tærtefad med en diameter på mindst 20 cm. i fryseren i mindst 20 minutter.
Fyld køkkenvasken halvt med koldt vand, som sikkerhedsforanstaltning, hvis cremen ser ud til at ville skille. Ser den ud til at ville skille, stilles den blot hurtigt ned i vandet mens der piskes i cremen.
Kom fløde og den flækkede vaniliestang i en kasserolle og bring det til kogepunktet, men lad den IKKE komme i kog. Pisk æggeblommer og sukker sammen i en skål og hæld så fløden med vaniliestangen i, mens der forsættes med at piske. Gør kasserollen ren, tør den og hæld æggecremen tilbage i den. Varm den op under stadig piskning ved middelvarme, til cremen tykner, det tager ca. 10 minutter. Det skal blive en tyk creme – husk at der er koldt vand i vasken hvis den ser ud til at skille.
Når cremen er tilstrækkelig tyk, tages vaniliestangen op og cremen hældes i den iskolde tærteform. Lad den køle af og sæt den i køleskabet, til den er gennemkold. Drys rørsukker over i et tyndt lag og brænd med en blæselampe, til der dannes et hårdt karamelskjold, som dækker toppen.
Den kan sættes tilbage i køleskab til den skal bruges, men husk i såfald at tage den ud 20 minutter før den skal serveres.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik