
Ingredienser
2 kg. blandede rodfrugter, f. eks. pastinakker, gulerødder og selleri
2 rødløg
1 helt hvidløg
salt og friskkværnet peber
1 spsk. olivenolie
Marinade:
3 spsk. olivenolie
3 spsk. balsamico
salt, friskkværnet peber
3-4 håndfulde spinat eller rucola
Fremgangsmåde
Rens alle grønsagerne. Skær rodfrugterne i stave og løg i både. Del hvidløget i fed og pil dem. Kom hvidløg og grønsager i et smurt ovnfast fad eller på en bageplade. Vend dem med 1 spsk. olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Bag dem 1½ time ved 150 grader. Vend dem et par gange undervejs. Lad grønsagerne køle lidt af.
Pisk marinaden sammen og vend de bagte grønsager heri sammen med rucola eller frisk spinat.