
6 pers.
Ingredienser
3/4-1 kg æbler
100-125 g sukker
50 g rosiner
½-1 spsk. kanel
Dej:
125 g mel
125 g smør
125 g sukker
50 g mandler
Fremgangsmåde
Skræl æblerne og skær dem i tynde både og læg disse i et smurt ovnfast fad. Fordel sukker, kanel og rosiner imellem og over lagene.
Smuldr smørret i melet, tilsæt sukker og hakkede mandler. Det skal ikke samles, men ligne en grynet masse. Fordel den over æblerne. Bag æblekagen til den er gylden og sprød ved 200 grader i 30-40 minutter.
Server lun med creme fraiche, flødeskum eller en god vanilieis.