Hverdagssuppe med nudler, kokos og ostebrød

4 pers.

Ingredienser

150 g risnudler
2 kyllingebryst, kogte
1 liter hønsefond
1 ds. kokosmælk
2 porrer eller 4 forårsløg
2 gulerødder
1 spsk. jordnøddeolie
3 tsk. madras karry
2 spsk. friskrevet ingefær
3 spsk. citronsaft
2 tsk. sukker
1 tsk. Sambal Oelek
salt, peber

Ostebrød:
4 skiver sandwich brød
1 spsk. olivenolie
100 g friskrevet emmentaler
3/4 del sorte oliven uden sten

Fremgangsmåde

Kog nudlerne efter anvisning på emballagen. Kom dem i en sigte og brus dem under koldt vand. Skær nudlerne i mindre stykker.
Skær kødet i tern.
Skær de rensede porrer i skiver og gulerøderne i tynde skrå skiver.
Svits porrer og karry i olien. Tilsæt suppen og kokosmælken. Kog op og tilsæt gulerødder, ingefær, citronsaft, Sambal Oelek og sukker. Kog suppen sammen ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber. Kom nudlerne og fjerkrækødet i og varm igennem.

Ostebrød:
Bland olie, ost og oliven sammen i en skål. Fordel det på brødskiverne. Stil brødene i ovnen på andenøverste rille ved 225 grader i ca. 10-15 minutter til de er gyldne og sprøde.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik