Ingredienser
100 g smør, smeltet
200 g mørk chokolade, brækket i grove stykker
2 store æg
1 3/4 dl rørsukker
2 tsk. vaniljeekstrakt
4 spsk. hvedemel
Ostecreme:
125 g flødeost naturel
3 spsk sukker
1 æg
Glasur:
100 g mørk chokolade, smeltet
2 spsk smør
2 spsk. stærk kaffe
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 170 grader, ikke varmluft.
35 – 40 minutter
Smelt smørret i en gryde, skru ned for varmen og tilsæt chokoladen, brækket i mindre stykker. Rør til chokoladen er smeltet.
Pisk æg og sukker til en tyk og luftig æggesnaps, brug en el-mikser. Med en ske, røres chokoladeblandingen i, derefter mel og vaniljeekstrakt.
Beklæd en firkantet form med bagepapir og hæld dejen i.
Pisk flødeost, sukker og æg til glat creme. Læg klatter af ostecremen ovenpå chokoladedejen. Træk en kniv igennem dejen på kryds og tværs, så de to slags bliver blandet og kagen bliver marmoreret. Sæt kagen i ovnen i 35-40 minutter og lad den køle af.
Glasur:
Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den over vandbad, sammen med smør og kaffe. Smør glasuren ovenpå den kolde kage. Skær i firkanter ved servering.