12 store boller
Ingredienser
50 g gær
5 dl vand, lunken
2 tsk salt
2 tsk flydende honning
½ dl rapsolie
2 dl rugmel
1 dl grahamsmel
1 dl havregryn
500 g hvedemel
Fremgangsmåde
Sørg for at vandet ikke er mere end håndvarmt. Smuldr gæren i en skål og rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt, honning, olie, rugmel, grahamsmel og havregryn – rør det sammen. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, til dejen kan æltes, ælt den godt. Kom dejen tilbage i skålen, dæk den til og lad den hæve 1 time. Form dejen til 12 boller, læg dem på bagepapir på en plade, lad dem hæve 20 – 30 minutter. Pensl med 1 sammenpiset æg , vand eller mælk. Bag ved 225 grader i 20 minutter.