Koteletter i fad

2 pers.

Ingredienser

4 svinekoteletter
salt, friskkværnet peber
1 dåse hakkede tomater
350 g champignoner i kvarte
1 løg, hakket
1 pakke bacon i tern
3 fed hvidløg, knust og finthakket
1 spsk hvedemel
lidt cayennepeber
½ dl piske- eller madlavningsfløde
olie og smør til stegning

Fremgangsmåde

Varm smør og olie op i en dyb pande og brun koteletterne i ca. 1 minut på hver side, krydr med salt og friskkværnet peber. Tag dem af panden og læg dem i et ovnfast fad.
Hæld tomaterne i en sigte. Svits champignoner, løg, bacon og hvidløg i et par minutter. Pisk hvedemel og 1/4 dl af fløden sammen. Hæld resten af fløden på panden sammen med de afdryppede tomater, salt og cayennepeber. Hæld melblandingen ved. Bring saucen i kog og kog den ved jævn varme og under omrøring ca. 2 min. Hæld saucen over koteletterne og steg dem midt i ovnen i ca. ½ time ved 185 grader.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik