
6 pers.
Ingredienser
2 kg. lammekølle, udbenet
Fyld:
2 fed hvidløg, knust og finthakket
1 citrongræs, finthakket
1 løg, finthakket
½ bdt. koriander, finthakket
2 forårsløg, fintsnittet
2 limeblade, smuldrede
2 spsk. pistacienødder, hakket
lidt chilipulver
salt, friskkværnet peber
3 store spsk. kogte ris
2 æggeblommer
Fremgangsmåde
Smelt lidt smør i en gryde og sauter løg, til de bliver bløde, tilsæt hvidløg og lad dem sautere med i et minuts tid, under omrøring. Tag gryden af varmen og tilsæt koriander, citrongræs, limeblade, forårsløg, pistacienødder, chili, salt og friskkværnet peber. Rør ris og æggeblommer i.
Krydr lammekøllen med salt og friskkværnet peber og kom fyldet i. Sy dem sammen og læg den med samlingen nedad. Drys den med salt og friskkværnet peber på oversiden og sæt den i en 200 grader varm ovn i ca. 1½ time. Tag køllen ud og lad den trække i et kvarters tid. Fjern snoren og skær den i skiver.