
4 pers.
Ingredienser
Vaniljecreme:
korn af ½ stang vanilje af god kvalitet
2 æggeblommer
25 g sukker
1½ dl sødmælk
1½ dl piskefløde
Blommekompot:
1 hel stang kanel
200 g rørsukker
500 g modne blommer, skyllet, halveret og udstenet
Desuden:
10 bastognekiks
evt. frisk citronmelisse
Fremgangsmåde
Kom blommerne i en gryde sammen med sukkeret og kanelstangen. Kog dem langsomt op og lad dem simre, til de er helt møre. Hvis det ser ud som om de er ved at brænde på bunden af gryden, så tilsæt en anelse vand, men endelig ikke for meget. Hæld kompotten op i en skål og lad det afkøle helt. Fjern kanelstangen.
Kog mælk til vaniljecremen op sammen med vaniljekorn og den tomme vaniljestang. Skru ned for varmen. Pisk æggeblommer og sukker sammen, hæld lidt af den varme mælk i og pisk godt imens. Hæld æggeblandingen tilbage i den varme mælk, mens der hele tiden piskes. Når det tykner, tages gryden af varmen og cremen afkøles. Pisk fløden stiv og vend den i den helt kolde creme.
Knus 8 af bastognekiksene og fordel dem i 4 glas. Læg blommekompotten over, dæk med vanilje-/flødecreme og pynt hver portion med ½ bastognekiks og gerne lidt frisk citronmelisse.