Livsstil og God Mad

Mørbrad med esdragonsauce

4 pers.

Ingredienser

2 mellemstore svinemørbrad
mel
salt, peber
paprika
smør til stegning
Sauce:
2 løg
2 spsk. hvidvinseddike
1 tsk. dijonsennep
1 dl bouillon
1 spsk friskhakket esdragon
2½ dl piskefløde
Tilbehør:
nye kartofler med et drys frisk persille

Fremgangsmåde

Mørbrad skæres i tykke skiver, sættes på højkant og klappes lidt flade. Vendes i mel, tilsat salt, peber og paprika efter behag. Brunes i smør og gemmes til senere.
Sauce:
Brun de snittede løg på panden. Tilsæt hvidvinseddike, sennep, bouillon, esdragon og fløde. Kog igennem og læg mørbradstykkerne tilbage i saucen. Lad det simre i 15 minutter.

Exit mobile version