2 pers.
Ingredienser
1 dl madlavningsfløde – eller piskefløde
1 liter grøntsagsbouillon
1 dl hvidvin
1 bagekartoffel i små tern
300 g frisk grønkål, ribbet og hakket
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, knust og finthakket
salt, friskkværnet peber
200 g chorizo i små tern
Fremgangsmåde
Varm olie op i en gryde og sauter løget til det er gennemsigtigt, men uden at det tager farve. Tilsæt hvidløg og kartoffel, lad det stege lidt med under omrøring, men uden at det tager farve. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Tilsæt grønkål og steg det med i et minuts tid, under omrøring. Hæld vin ved og lad det koge ind, til det næsten er kogt helt ind. Hæld bouillon ved, skru ned, læg låg på og lad det simre i 15-20 minutter – eller til grønsagerne er møre. Tilsæt fløde og lad det koge op. Kom suppen i en blender eller kør det glat med en stavblender, smag til med salt og friskkværnet peber. Hvis suppen er for tyk, kan der tilsættes lidt kogende vand.
Kom chorizo på en tør pande og rist det ved middel varme, til det bliver sprødt, rør i det af og til.
Server suppen rygende varm med ristet chorizo og groft brød.