
4 pers.
Ingredienser
100 g torskefilet
400 g laksefilet uden skind og ben
2 dl piskefløde
2 æg
salt, friskkværnet peber
1 fed hvidløg, pillet
½ spsk. citronsaft
lidt fintrevet citronskal
150 g store, grønlandske rejer
3 spsk. purløg, finthakket
Sauce Verde:
1 dl græsk yoghurt 10%
2 dl creme fraiche 18%
et par spsk. dild, hakket
er par spsk. persille, hakket
et par spsk. purløg, finthakket
1 tsk. hvidvinseddike
salt, friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Tø rejerne op, lad dem dryppe af og dup dem så helt tørre. Hak dem groft.
Skær laks og torsk i mindre stykker, inden de kommes i blender/foodprocessor sammen med hvidløg. Kør, til det er finthakket. Tilsæt æg, fløde, salt, friskkværnet hvis peber, citronsaft og -skal, kør igen, til det er en samlet, finthakket masse.
Vend purløg og rejer i.
Beklæd en 1 liters brødform med bagepapir. Kom fiskemassen i og slå så formen ned mod bordet et par gange, så lufthuller fjernes. Glat overfladen med en fugtig dejskraber.
Fold bagepapiret ind over fiskemassen. Sæt formen i en ovnfast fad, hæld kogende vand ned i fadet, så det står ca. 5 cm. op omkring formen. Bag pateen i ca. 1 time ved 170 grader – ikke varmluft. Lad patten køle helt af, helst til dagen efter, i køleskab.
Tag pateen ud af formen og skær den i fine skiver.
Rør ingredienserne til saucen sammen og smag til. Server skiver af pate sammen med lidt dressing og drys med lidt dild ved servering. Giv noget lækkert brød til.