Livsstil og God Mad

Pasta med asparges og kryddergrønt

4 pers.

Ingredienser

400 g fuldkornspasta af god kvalitet
1 stort bdt. grønne asparges, det nederste knækket af og skåret i mindre stykker
1 bdt. forårsløg i 2½ cm. lange stykker
2 fed hvidløg, knust og finthakket
lidt citronsaft
salt, friskkværnet peber
frisk parmesan høvlet eller groftrevet
masser af krydderurter som basilikum, oregano, kørvel og persille, hakket

Fremgangsmåde

Kog pastaen efter anvisning i rigeligt, godt saltet vand. Hæld vandet fra og lad det dryppe af.
Varm olivenolie op på en pande og steg aspargesstykkerne i et par minutter. Tilsæt hvidløg, forårsløg, citronsaft, salt og friskkværnet peber, steg i et minuts tid. Vend krydderurterne i sammen med den friskkogte, varme pasta. Drys med parmesan og server straks med friskbagt brød.

Exit mobile version