Pasta med salvie

4 pers.

Ingredienser

400 g tagliatelle pasta (brug en god kvalitet)
4 salvieblade skåret i fine strimler
2 porrer skåret i tynde ringe
smør
2 fed hvidløg, knust og finthakket
2 skalotteløg, finthakket
2 spsk. kapers, afdryppede
saft af ½ citron
fintrevet skal af ½ økologisk citron
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kog pastaen efter anvisning i rigeligt, godt saltet, vand. Når pastaen mangler ca. 3 minutter, tilsættes porrerne og koger med resten af tiden. Hæld vandet fra og lad det dryppe af.
Smelt en god klat smør ved middelvarme og sauter hvidløg, skalotteløg og salvie, til løgene bliver klare og dufter, men de skal ikke tage farve. Tag det af varmen. Tilsæt kapers, citronsaft, -skal, salt og friskkværnet peber. Vend pasta og porrer i, vend det hele godt sammen. Server som en selvstændig ret med godt brød til eller som tilbehør til en en lækker stegt kylling eller kalvekød.

Udsalg på tøj til mænd