Tun carpaccio

6 pers.

Ingredienser

300 g røget tun i super tynde skiver
brøndkarse
dild
Vinaigrette:
1 spsk. flydende honning
1 spsk. æblecidereddike
2 spsk. god ekstrajomfruolivenolie
1 skalotteløg, meget finthakket
2 spsk. kapers
salt, friskkværnet peber
Desuden:
½ rugbrød, skåret i tynde skiver og derefter i stænger
ekstrajomfruolivenolie

Fremgangsmåde

Læg rugbrødsstængerne på en bageplade og dryp dem med lidt olivenolie og drys med groft salt. Sæt dem i en 180 grader varmluft ovn i ca. 15 minutter eller til de er sprøde.

Pisk ingredienserne til vinaigretten sammen,smag til med salt og friskkværnet peber.

Fordel den tyndtskivede tun på 6 tallerkner. Vend brøndkarse og dild med en ganske lille smule af vinaigretten. Fordel lidt af krydderurterne ovenpå hver portion af carpaccio, dryp med resten af vinaigretten og server med de afkølede rugbrødsstænger.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik