Kokos-kransekage

ca. 20 stk.

Ingredienser

300 g rå marcipan af god kvalitet
1 æggehvide
1½ dl kokosmel
1 dl flormelis
fintrevet skal af 1 lime
1½ tsk. frisk ingefær, fintrevet
lidt god mørk chokolade, smeltet, til pynt

Fremgangsmåde

Riv marcipanen groft og ælt den med æggehvide, kokos, flormelis, limeskal og ingefær. Til til stænger, skær i passende stykker og tryk dem med fingrene, så de er trekantede.
Sæt dem på en bageplade, sæt en ekstra bageplade under (for at de ikke skal blive brune under bunden) og bag ved 220 grader i ca. 10 minutter, til de er let gyldne. Lad dem køle af. Smelt chokoladen over vandbad, kom det i en sprøjtepose eller en frysepose og klip et lille bitte hul. Sprøjt chokolade ud over kransekagestykkerne. Opbevares i tætsluttende kagedåse et køligt sted.