Æbleskiver

25 stk.

Ingredienser

25 g smeltet smør
5 dl kærnemælk
25 g rørsukker
2 æg
250 g mel
½ tsk. natron
korn af 1 stang vanilie af god kvalitet

Fremgangsmåde

Kom mel og natron i en sigte og sigt det i en skål. Kom sukkeret i en skål, kom vaniliekorn i og bland det godt sammen. Kom så æg, kærnemælk og smeltet smør i skålen, rør det sammen. Tilsæt melblandingen og rør det sammen til en glat dej. Varm en æbleskivepande godt op og bag æbleskiverne i smør. Server dem friskbagte med sukker og syltetøj.