Livsstil og God Mad

Asiatisk marineret kylling

4 pers.

Ingredienser

1 hel stor kylling
2 store fed hvidløg, pillet
1 spsk. hel koriander
1 spsk. hele rosenpeberkorn
2 spsk. god soyasauce
6 spsk. sesamolie
1 spsk. ingefær, finthakket
3 spsk. flydende honning
skal og saft af 1 lime
1 bdt. purløg, snittet
lidt frisk koriander eller bredbladet persille
Maldon salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kom hvidløg i en morter sammen med koriander, rosenpeber og ingefær, gnid det hele godt sammen (eller brug en foodprocessor, hvis du ikke har en morter). Tilsæt honning, soya og sesamolie, rør det i. Rør til sidst limeskal og -saft i, rør det godt sammen.
Skyl kyllingen under koldt vand og tjek at al indmaden er taget ud. Dup den tør. Læg den i en frostpose og hæld marinanden ved. Bing en stram knude og læg det hele i et fad eller i en skål og stil i køleskab natten over. Vend den af og til.
Tag kyllingen op af marinaden og læg den i en bradepande, gerne på en rist. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber og sæt i en 175 grader varm ovn i ca. 1 time og 15 minutter, alt efter kyllingens størrelse. Tjek at den er helt gennemstegt. Hold øje med at den ikke bliver for sort. Hvis den taget for meget farve, så læg et stykke stanniol over. Tag kyllingen ud, dæk den til med stanniol og lad den hvile i 10-15 minutter. Parter den og pynt med koriander/persille og purløg.

Exit mobile version