2 pers.
Ingredienser
400 g hakket kalv og flæsk
groft salt, friskkværnet peber
1 knsp. stødt allehånde
fintrevet skal af 1 citron
½ dl havregryn
1 dl mælk
1 æg
olie og smør til stegning
Grøntsager:
½ fennikel i tynde skiver
4 gulerødder i tynde, skrå skiver
2 fed hvidløg i tynde skiver
1 spsk. smør
olie
lidt frisk esdragon, hakket
Fremgangsmåde
Rør en fars af hakket kød, salt, friskkværnet peber, allehånde, citronskal, havregryn og mælk. Når det hele er godt blandet, så røres ægget i, rør godt igen. Form dejen til frikadeller, som steges i olie og smør på en pande, til de er gyldne og gennemstegte.
Varm lidt olie op på en anden pande og sauter gulerødder og fennikel, til begge dele begynder at blive lidt bløde, men de må ikke tage farve. Kom hvidløg ved og lad det sautere lidt med. Kom smørret i og smag til med salt og friskkværnet peber. Tag af varmen og drys med frisk esdragon.