Æbletærte med sprød bund

6 pers.

Ingredienser

50 g smør
5 aromatiske æbler, f. eks. Jonagold, i tynde både
100 g flormelis
250 g butterdej
1 spsk. durumhvedemel

Fremgangsmåde

Drys 50 g flormelis ud på køkkenbordet og rul butterdejen ud til en tynd cirkel. Læg den på et stykke bagepapir og prik den godt over det hele med en gaffel. Drys med durummelet. Læg æblebådene i et cirkelmønster ovenpå dejen. Smelt smørret og pensl det på æblerne, drys med resten af flormeliset og bag ved 180 grader i 20 minutter. Server den lun med iskoldt flødeskum eller en kugle god vanilieis.