8-10 pers.
Ingredienser
150 g mælkechokolade
180 g mel
2 tsk. bagepulver
130 g rørsukker
140 g smør, meget blødt og gerne usaltet
3 æg
1 spsk. mælk
1 godt moden banan, most
Hvid chokoladecreme:
200 g god, hvid chokolade
2 dl creme fraiche 18%
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 180 grader.
Riv ca. 2/3 af mælkechokoladen, hak resten og stil det til side.
Bland mel, bagepulver og sukker i en stor skål. Lav en fordybning i midten af melet. Rør smør, æg og mælk i. Pisk det hele godt sammen med en el-mikser i ca. 3 minutter, til det er lyst og meget luftigt.
Vend både den revne og hakkede chokolade i med lette tag, sammen med den moste banan. Hæld dejen i en smurt springform på ca. 20 cm. i diameter. Bag den ca. 40 minutter, den skal være gennembagt og lys. Lad lagkagebunden køle helt af i formen, inden den tages ud og deles i 2 med en skarp kniv.
Bræk den hvide chokolade i mindre stykker og smelt den over vandbad. Tag den af varmen og lad den køle af i 5 minutter. Rør creme fraiche i og fordel halvdelen af cremen på den ene, helt afkølede lagkagebund. Læg den anden ovenpå og fordel resten af cremen overnpå. Pynt og server.