Chokoladedessert med croissanter

6 pers.

Ingredienser

4 croissanter
100 g god, mørk chokolade 70%
1½ dl piskefløde
3 dl mælk
4 spsk. mørk rom
85 g rørsukker
85 g smør
lidt stødt kanel
3 æg
flormelis til pynt
Desuden:
iskoldt flødeskum

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180 grader. Smør et lavt, lille ovnfast fad med smør. Skær croissant i skiver og læg dem i fadet. Hak chokoladen i mindre stykker og kom det i en lille gryde sammen med mælk, fløde, rom, smør, sukker og lidt kanel. Varm det op under konstant omrøring og ved svag varme, til sukkeret er helt opløst og chokoladen er smeltet. Lad det køle af.
Pisk æggene sammen i en skål. Hæld chokolademassen i æggene i en tynd stråle, imens der piskes godt. Hæld chokolade-/æggemassen over croissanterne og pres det hele lidt ned med en gaffel. Lad det stå og trække i 10 minutter, inden det sættes i ovnen. Bag i ca. 30 minutter og lad den stå og køle lidt af, inden den serveres. Sigt lidt flormelis over og server med iskoldt flødeskum eller en god vanilieis.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik