Livsstil og God Mad

Svinekam med bagte løg og bacon

4 pers.

Ingredienser

1-1,2 kg. svinekam uden svær
groft salt, friskkværnet peber
2 kviste frisk rosmarin
½ maltøl
2½ dl vand
500 g løg, skåret i kvarter
4 fed hvidløg, finthakket
150 g bacon i tern
100 g østershatte i mindre stykker
250 g markchampignon i grove stykker
en god håndfuld bredbladet persille, hakket

Fremgangsmåde

Rids svinekammen i et rudemønster med en skarp kniv, pas på med at ridse for langt ned i kødet, det skal kun lige være overfladen! Brun stegen på alle sider på an pande og læg den i et ovnfast fad. Krydr med salt, friskkværnet peber og rosmarin. Hæld øl og vand ved og sæt den i en 185 grader varm ovn i 50-60 minutter. Dæk stegen til og lad den trække i et kvarters tid.
Sauter løgene ved lav varme, krydr med lidt salt, til de bliver gyldne og karamelliserede. Det skal være ved lav varme, så de bliver møre og lækre!
Steg bacon og svampe til de er gyldne, krydr med friskkværnet peber. Bland det med de stegte løg og vend med persille.
Lav en skysauce af stegeskyen fra stegen. Skær stegen i skiver og server med løgblandingen, skysauce og kogte kartofler.

Exit mobile version