Kylling med oliven og champignon

4 pers.

Ingredienser

lidt olie
4 kyllingebrystfileter
saft af 1 citron
12 oliven fra lage, uden sten
2 løg i tynde skiver
100 g champignon i skiver
½ dåse hakkede tomater
1 1/4 dl tør hvidvin
1½ dl god hønsebouillon
175 g god tørret pasta, kogt al dente
1 spsk. friske oreganoblade, hakket
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 190 grader.
Varm lidt olie op i en pande og steg kyllingebrystfileterne i 3-4 minutter på hver side, til de er brunet. Krydr med salt og friskkværnet peber. Læg dem over i et ovnfast, let smurt, fad. Læg skivede champignon ovenpå og kom citronsaft ved. Varm lidt olie op på panden igen og sauter løg til de bliver bløde og begynder at tage farve. Hæld det over i fadet sammen med hakkede tomater og oregano. Hæld vinen i panden og lad det koge op, rør i det, så al smagen kommer ud af panden. Hæld det i det ovnfaste fad sammen med bouillon og bland det hele godt. Krydr med salt og friskkværnet peber. Sæt i ovnen i 1 times tid. Kog pastaen al dente i rigeligt, godt saltet, vand. Hæld vandet fra og lad den dryppe af. Server pastaen til kyllingeretten.

Tak for opskriften til Danishlifestyle.dk