Blåbærtærte

6 pers.

Ingredienser

200 g koldt smør
400 g mel
100 g flormelis
1 æg
500 g blåbær
75 g sukker
½ liter creme fraiche 18% eller en god vaniliis.

Fremgangsmåde

Smuldt koldt smør i melet, til det er som krummer. Vend flormelis i og saml hurtigt dejen med ægget. Pak dejen ind i film og læg det i køleskab i 1 time.
Smør en tærteform og pres dejen ud i den. Dæk med bagepapir og tørrede bønner. Forbag i en 200 grader varm ovn i ca. ½ time. Tag den ud og fjern bønner og bagepapir. Vend blåbær og sukker sammen og kom på den forbagte tærtebund. Bag i endnu 20 minutter. Server den lun med creme fraiche eller en god vaniliis.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik