Bradepandeboller

16 stk.

Ingredienser

50 g smør
4 dl vand
50 g gær
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
200 g fuldkornshvedemel
ca. 600 g hvedemel

Pensling:
æg
sesamfrø
birkes
hørfrø

Fremgangsmåde

Smelt smørret og tilsæt vandet. Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, sukker, fuldkornshvedemel og hvedemelet. Ælt dejen godt igennem og lad den hæve lunt og tildækket i ca. 1 time. Ælt dejen let igennem og del den i 16 stykker. Form dem til boller og læg dem i en smurt bradepande.
Lad dem efterhæve i ca. ½ time. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø, birkes og hørfrø. Bag bollerne 20-30 minutter ved 200 grader midt i ovnen.