Grahamsflutes

3 stk.

Ingredienser

50 g hørfrø
3 dl vand
1 dl ymer
25 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
175 g grahamsmel
ca. 350 g hvedemel

Fremgangsmåde

Kom hørfrø og vand i en lille gryde og giv det et opkog. Hæld blandingen i en bageskål og tilsæt ymeren. Afkøl det lidt, inden gæren smuldres og røres i. Tilsæt salt, sukker, grahamsmel og det meste af hvedemelet. Ælt resten af hvedemelet i, så dejen bliver blank og smidig.
Lad den hæve lunt og tildækket i ca. 1½ time. Ælt dejen let igennem og del den i 3 stykker. Form dem til flutes og lad dem efterhæve ca. 20 minutter på pladen. Pensl flutes’ene med vand, rids dem med en skarp kniv og bag dem i 15 minutter ved 225 grader midt i ovnen.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik