4 stk.
Ingredienser
3½ dl lunkent vand
35 g gær
½ dl olivenolie
1½ tsk. salt
250 g groft durumhvedemel
ca. 325 g hvedemel
Fremgangsmåde
Rør gær, vand og olivenolie sammen, tilsæt durummelet og det meste af hvedemelet. Ælt mere mel i, til dejen har en passende konsistens – hellere for blød end for fast. Ælt dejen smidig og blank, jo mere den æltes, jo bedre bliver konsistensen. Rens skålen og kom et par dråber olie i bunden. Læg dejen i skålen og lad den hæve lunt og tildækket i ca. 1½ time.
Ælt dejen ganske let igennem og form den til 4 flutes. Læg dem til efterhævning på en bageplade. Tænd ovnen på 250 grader. Rids flutes’ene med en skarp kniv. Spray flutes’ene med lidt koldt vand og sæt dem straks i ovnen på midterste rille. Dæmp ovnvarmen til 225 grader og bag dem i 5 minutter. Spray dem en gang til og bag dem færdige på 10-12 minutter.