Bacon-, porre- og kartoffeltærte

6 pers.

Ingredienser

750 g store kartofler
1 bdt. porrer
200 g bacon i tern
1 fed hvidløg
frisk timian
2 æg
2½ dl piskefløde
250 g mørdej eller butterdej
salt, peber
Tilbehør:
grøn salat eller råkost

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Blancher dem i kogende, letsaltet vand i ca. 3 minutter og hæld dem i en sigte, så vandet kan løbe fra.
Skyl porrerne og snit dem i tynde ringe, skyl dem grundigt under koldt vand. Hæld dem i en sigte så vandet kan løbe fra.
Tænd ovnen på 200 grader.
Steg bacon tern gyldne på en pande der kan gå i ovnen……….eller hæld den over i et rundt fad. Tilsæt porreringe og steg under omrøring, til de bliver bløde – ca. 5 minutter. Vend kartoffeltern i og krydr med knust hvidløg, timian, salt og peber. Tag panden af varmen. Pisk æg og fløde sammen og hæld det over retten.
Rul dejen ud og skær den til, så den er lidt større end panden/fadet. Prik dejen med en gaffel og læg den over panden – stop kanterne lidt ned omkring fyldet. Sæt panden/fadet midt i ovnen i 20-25 minutter.
Vend tærten ud på et fad eller server den direkte fra panden/fadet.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik