Hvid chokoladesauce med abrikossauce

4 pers.

Ingredienser

100 g hvid chokolade
3 pasteuriserede æggehvider
3 pasteuriserede æggeblommer

Abrikossauce:
ca. 100 g tørrede abrikoser
½ liter vand
50 g sukker

Fremgangsmåde

Hak chokoladen i mindre stykker og smelt den i en skål over vandbad, chokoladen må IKKE blive for varm, for så bliver den grynet.
Pisk æggeblommerne godt sammen og hviderne stive. Rør den smeltede chokolade i æggeblommerne og vend hviderne i. Kom moussen i en skål og sæt den i køleskab. Stil moussen i fryseren et par timer inden den skal spises.

Abrikossauce:
klip abrikoser i mindre stykker og udblød dem i et par timer i vandet. Kog dem møre i udblødningsvandet. Blend abrikoserne – eller gnid dem gennem en si. Smag saucen til med sukker og tilsæt evt. lidt mere vand, hvis den er for tyk.

Form moussen som et æg med en varm ske og server abrikossaucen til.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik