
4 pers.
Ingredienser
500 g friske jordbær
Chantillyfløde:
1½ dl piskefløde
1 dl creme fraiche 18%
1 spsk. flormelis
korn af ½ stang vanilie
Fremgangsmåde
Skyl og nip jordbærrene.
Pisk fløden stiv og bland den forsigtigt med creme fraiche, flormelis og vanilie. Skær jordbærrene i skiver og anret dem portionsvis i glas eller små skåle. Hæld chantillyfløden over.
Lad evt. jordbærrene trække i lidt rom, inden de kommes i portionsglassene.