Kylling med peberfrugt

4 pers.

Ingredienser

1 kylling, ca. 1½ kg.
300 g kyllingelever, frosne men optøede
1½ rød peberfrugt i strimler
1½ grøn peberfrugt i strimler
1 citron i tynde skiver
3 spsk. citronsaft
salt, friskkværnet peber
2 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde

Parter kyllingen i portionsstykker og gnid dem med salt og friskkværnet peber. Læg stykkerne i et ovnfast fad. Rens kyllingelever godt og fordel mellem kyllingestykkerne kyllingestykkerne. Pensl kylling og lever med olie. Fordel også peberfrugtstrimler og citronskiver i fadet. Dryp med citronsaft. Sæt fadet i ovnen ved 220 grader i ca. 50 minutter.