Indisk suppe

6 pers.

Ingredienser

1 stor kylling
1½ l hønsebouillon
1 løg
2 porrer
1/4 knoldselleri
salt, friskkværnet peber
suppevisk af: selleri- og porretop + lidt persille
30 g smør
1 spsk. karry
1 stor, smagfuld tomat
1 tsk. timian
2 fed hvidløg
3 spsk. mel
2 dl piskefløde

Fremgangsmåde

Kom den istandgjorte kylling i en gryde med bouillon. Bring den til kogepunktet. Skær løg og porrer i skiver og selleri i små tern. Skum suppen og tilsæt grønsagerne sammen med salt og suppevisk. Lad suppen simre i lidt over 1 time, til kødet er mørt. Tag kyllingen op af gryden og lad den køle lidt af, pil så skind og kød af skroget og skær kødet i mindre stykker. Sigt suppen.
Smelt smørret i en gryde og svits karry i nogle minutter. Tilsæt så finthakket tomat, hvidløg og timian. Svits det kort tid. Tilsæt 2 dl af suppen og lad den koge endnu et par minutter, inden dedn gnides gennem en sigte. Hæld det tilbage i gryden. Pisk melet sammen med lidt kold suppe, til en klumpfri jævning. Hæld den i gryden, mens der piskes hele tiden. Tilsæt resten af suppen lidt ad gangen og hæld piskefløde i tilsidst. Varm suppen igennem ved god varme, smag den til og kom kyllingestykkerne i.